Generelt om uddannelsen


Uddannelsessteder i Danmark

Du kan uddanne dig til dyrepasser på erhvervsskoler i både Jylland, på Fyn og Sjælland. 

Selve hovedforløbet og dermed hele uddannelsen til dyrepasser kan du tage på følgende skoler:

  • Roskilde Tekniske Skole, Landbrugsskolen Sjælland, Høng.

  • HANSENBERG, Kolding.

Grundforløb 1 og 2 til dyrepasser kan du tage på følgende skoler:

Jylland

  • TECHCOLLEGE, Aalborg.

  • Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, Beder.

  • HANSENBERG, Kolding.

Fyn

  • Kold College, Odense S.

Sjælland

  • Roskilde Tekniske Skole, Landbrugsskolen Sjælland, Høng.

  • Roskilde Tekniske skole, Vilvorde.


Uddannelsens undervisning og fag

Erhvervsuddannelsen består af grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 og et hovedforløb. Grundforløbene varer hver 20 uger.

Herefter går du videre til hovedforløbet, hvor du veksler mellem at gå i skole og være i praktik. På den måde får du mulighed for at koble det, du lærer i skolen, med praksis.

På skolen vil du blandt andet modtage undervisning i:

  • Adfærdsbiologi.

  • Dyrehold, dyrekroppen og dyrevelfærd.

  • Naturfag.

  • Smittebeskyttelse.

  • Erhvervsøkonomi.


Adgangskrav

For at begynde på dyrepasseruddannelsens grundforløb skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve.

  • Du skal have fået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.

  • Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparathed og have indsendt din studievalgsportfolio sammen med din ansøgning på optagelse.dk.

For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået fagene: 

  • Biologi på F-niveau. 
  • Naturfag på F-niveau. 

Desuden skal du i grundforløbet have taget følgende certifikater: 

  • Kørekort til traktor. 
  • Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, inkl. færdselsrelateret førstehjælp. 
  • Elementær brandbekæmpelse. 
  • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. 
  • Hygiejnekursus for personer, der håndterer svin. 
  • Arbejde med medicin og lægemidler til produktionsdyr. 

For at starte på uddannelsens hovedforløb skal du desuden have en uddannelsesaftale.

© 2024 DyrePassion. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang