De fire retninger
Generelt for de fire retninger
Uddannelsen til dyrepasser giver en grundlæggende viden om professionel pleje, pasning og avl.
Du bliver fortrolig med de mange forskellige dyrearter og lærer deres
adfærd at kende, så du kan se, hvis dyrene ikke trives eller er blevet syge.
Du lærer at passe og fodre dyrene.
Du lærer om dyrenes anatomi, deres organer og bevægeapparat, samt om optagelsen af næringsstoffer.
Du får også viden om sikkerhed samt om stalde og bure, så du ikke kommer til skade eller risikerer, at dyrene stikker af.
Du kan afslutte uddannelsen som dyrepasser med speciale i dyr i zoologiske anlæg, forsøgsdyr, dyrehandel eller som hestemanager.

Hestemanager - 4 år, 6 mdr.
Du lærer om hestes sundhed og sygdomme og om pasning og træning. Du lærer også om indretning af stalde og folde.
Som hestemanager arbejder du med pasning, håndtering og træning af heste. Det kan være på stutterier, i salgs- og træningsstalde, eller på rideskoler og i rideklubber.
På uddannelsen lærer du om:
- Korrekt fodring.
- Sundhed og sygdomsforebyggelse.
- Hestens anatomi og fysiologi.
- Pasning og træning af heste.
- Avl.
- Sygdomsforebyggelse
- Ikke-dyrelægekrævende sygdomsbehandling.
Typiske arbejdsopgaver:
- Daglig pasning, fodring og håndtering af heste.
- Vedligehold af stalde, folde, hegn, baner mv.
- Klargøring og træning af heste til kåringer, ridestævner mv.
- Håndtering og træning af ungheste.
Forsøgsdyr - 4 år, 5 mdr.
Du lærer om sundhed og sygdom hos forsøgsdyr. Du lærer, hvordan man registrerer sine iagttagelser, og du lærer om regler og lovgivning.
Som dyrepasser med speciale forsøgsdyr arbejder du med pasning og pleje af forsøgsdyr og sørger for dyrenes trivsel. Det kan være i virksomheder med produktion af dyr til forsøg eller i medicinalindustrien med pasning af forsøgs- og laboratoriedyr.
På uddannelsen lærer du om:
- Adfærd og miljøberigelse af forsøgsdyr.
- Forholdsregler ved omgang med dyr i forsøg.
- Lovgivning om dyrevelfærd.
- Dyreteknisk arbejde.
Typiske arbejdsopgaver:
- Daglig pasning og fodring af forsøgsdyr.
- Rengøring af bure og dyreanlæg.
- Observation og registrering af forsøgsdyr.
- Adfærdsberigelse og aktivering af forsøgsdyr.
- Sundhedskontrol og sygdomsforebyggelse.


Dyr i zoologiske anlæg - 4 år, 5 mdr.
Du lærer om de særlige krav, der stilles til arbejdet med dyr i fangenskab. Du lærer om dyrenes adfærd og også om opgaverne med fisk i akvarier.
Som dyrepasser med speciale dyr i zoologiske anlæg arbejder du med pasning og pleje af dyr i zoologiske anlæg eller fisk i akvarier bl.a. i zoologiske haver eller dyreparker.
På uddannelsen lærer du om:
- Sundhed og sygdom.
- Avl og reproduktion.
- Indretning af dyreanlæg.
- Dyreadfærd.
- Særlige krav, der stilles til arbejdet med dyr i fangenskab.
- Publikumsservice og formidling.
- Drift af zoologiske anlæg.
Typiske arbejdsopgaver:
- Fremstilling af foder og daglig fodring og pasning af dyr.
- Udmugning og rengøring af stalde og dyreanlæg.
- Sundhedskontrol og sygdomsforebyggelse.
- Betjening og vedligeholdelse af tekniske installationer.
- Adfærdsberigelse og træning af dyr.
Dyrehandel - 3 år, 7 mdr.
Du lærer at fodre, passe og pleje butikkens dyr. Du lærer også om kundebetjening, vejledning og salg.
Som dyrepasser med speciale i dyrehandel arbejder du med pasning af dyr og rådgivning af kunder i dyrehandel.
På uddannelsen lærer du om:
- Fugle.
- Mindre krybdyr.
- Gnavere.
- Akvariefisk.
- At vejlede kunder om valg af dyr og korrekt fodring og pasning af dyrene.
Typiske arbejdsopgaver:
- Daglig pasning og fodring af dyr i dyrehandler.
- Rådgivning af kunder om korrekt pasning og pleje af dyr.
- Indretning og vedligehold af bure, akvarier, terrarier og andet inventar i dyrehandler.
- Indkøb og salg af dyr og tilhørende varegrupper.
